Videnskabens 10 bedste råd til større lykke

Lykkelig

Nogle mennesker bruger hele deres liv på at søge efter lykken, men lykkefølelsen er en diffus følelse, der kan være svær at definere og dermed svær at forklare, hvornår den opleves. Det er de færreste der er lykkelige hele tiden, men vi har samlet 10 videnskabelige metoder til at øge din lykkefølelse.

 

1. Meditation

Meditation gør dig i stand til at holde fokus og hjælper dig til at være til stede i nuet og øger din livsglæde.

Massechusetts General Hospital valgte at undersøge om meditation havde nogen egentlig effekt på hjernen. 16 personer fik lavet hjernescanninger før og efter at de deltog i et otte ugers meditationskursus. Resultaterne af hjernescanningerne viste at de områder i hjernen som er tilknyttet stress var krympet, hvorimod de dele af hjernen, der er tilknyttet selvbevidsthed og medfølelse var vokset.

Videnskaben har dermed bevist at meditation kan hjælpe dig til en større lykkefølelse.

 

2. Udvis taknemmelighed

Studier viser, at når man udøver taknemmelighed øger det livsglæden og har følelsesmæssige fordele. Udvis taknemmelighed overfor små og simple ting i livet, og husk på, at det ikke er alle der har været lige så heldige i livet som du er.

3. Dyrk din religion

Forskning viser, at personer der er religiøse og aktivt dyrker deres tro, generelt er mere lykkelige end dem, der ikke er religiøse. Er du ikke religiøs, kan du i stedet dyrke din egen form for spiritualitet.

4. Læg din mobil væk

I et studie fra Kent State Universitet besluttede man at kigge på, hvordan 500 studerendes mobilvaner påvirkede deres følelse af lykke og veltilpashed. Studiet viste at de studerende der brugte meget tid på deres telefoner ofte fik dårligere katakterer og havde en større tendens til at opleve angst. Angstfølelsen kan ofte bunde i en følelse af at man går glip af noget, når man ser andre er sociale.  Det kan gøre det svært at forblive tilstedeværende i de studerendes egne liv.

Som med alt andet er mådehold vejen frem og det gælder også mobiltelefoner og de sociale medier. Det kan derfor hjælpe til din livsglæde, hvis du lægge din telefon fra dig.

 

5. Vær sammen med andre mennesker

Det er vigtigt at bruge tid med mennesker vi holder af, da det kan hjælpe til at forbedre vores generelle livskvalitet og lykkefølelse. Faktisk er mange af de ting vi godt kan lide at lave indirekte et resultat af ønsket om at få flere bekendtskaber på.

Et studie fra The Journal of Socio-Economics forsøgte at prissætte, hvor meget sociale bekendtskaber og familie er værd, og ifølge beregninger viste det sig at have en værdi på omkring 900.000kr om året. Så brug tid sammen med personer, du kan lide at være sammen med. Det vil gøre dig lykkeligere.

 

6. Dyrk mere motion

I et studie på depressive patienter inddelte man dem i tre grupper. I den ene gruppe blev patienterne behandlet med medicin. I den anden gruppe blev patienterne behandlet med medicin og den sidste gruppe af patienter blev behandlet med en kombination af begge dele. Resultat undersøgte hvor stor tilbagefaldsraten var efter seks måneder. I den gruppe der kun blev med behandlet med medicin havde 38% oplevet et tilbagefald efter de seks måneder. I gruppen, der blev behandlet med en kombination af både medicin og motion var tilbagefaldsprocenten på 31%, men i gruppen der kun blev behandlet med motion, var der kun 9%, der oplevede tilbagefald i løbet af de seks måneder.

Dermed viser studiet at motion er velegnet til behandling af depressive patienter.

Et andet studie viste også at folk, der motionere har det bedre med deres kroppe og derfor føler sig mere glade.

 

 

7. Sov godt og nok

Et studie fra 2011 af BPS Reaseach Digest viser at personer, der føler sig nødsaget til at tage en lur om eftermiddagen grundet dårlig nattesøvn, ikke har den samme livsglæde som personer, der får en ordentlig nattesøvn. Personer der ikke sover ordentligt om natten har ofte tendens til et mere negativt livssyn. Søvn af høj kvalitet gør personer mere positive og lykkelige.

 

8. Tilbring noget tid i naturen

Studier viser at der ikke skal meget mere end 20 min udenfor i godt vejr, før at humøret forbedres. Samtidig medvirker den udendørs tid også til en forbedring af arbejdshukommelsen.

Du behøver ikke at sidde indenfor og vente på, det gode vejr og høje temperaturer, for faktisk er den bedste temperatur til at maksimere glæden på kun 13,9 grader.

Et studie fra London School of Economics and Political Science påviste også at det var når man var udenfor, nær havet på en solrig eftermiddag, at man oplevede størst lykke. Studiet viste at naturen gav større glæde end når man var udendørs i en by.

9. Hjælp andre

Bruger du penge på andre mennesker vil du opleve større glæde end når du køber ting til dig selv.

I et studie fra Harvard fik deltagerne nogle penge. Gruppen blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe blev bedt om at bruge penge på ting til andre og den anden gruppe skulle bruge pengene på ting til dem selv. Gruppen der havde brugt pengene til at købe ting til andre oplevede at de var væsentlig gladere øjeblikkeligt. Samtidig rapporterede den samme gruppe også, at der var stor sandsynlighed for, at de ville bruge en uventet gevinst på andre fremfor dem selv.

En anden måde at hjælpe andre på er ved at tilbyde sin tid og hjælp i stedet for at give penge. Personer, der laver frivilligt arbejde oplever ligeledes en høj livsglæde på samme måde som personer, der køber ting til andre. Et studie konkluderede at, du for at opleve den ultimative tilfredshedsfølelse og glæde, bør bruge 100 timer om året på frivilligt arbejde, hvilket svarer til ca. 2 timer om ugen.

 

 

 

10. Brug penge på oplevelser

Du kan ikke købe lykke for penge, men hvis du alligevel ønsker at bruge penge i håb om den store lykkefølelse, bør du bruge pengene på oplevelser fremfor ting. Studier viser nemlig at de personer der bruger penge på oplevelser fremfor ting har det generelt bedre. Dette er forklaret med at glæden ved at glæde sig til en oplevelse langt overstiger glæden ved at have købt et par nye sko.

 

 

Konklusion

Bruger du de ovenstående råd, kan de hjælpe dig til at leve et lykkeligere liv.